Forstå reglerne på ca. 30 sekunder!

1. Ræs og vind

Flick Racers er et racerløbsspil, hvor man skal køre sin bil gennem banens buer (kaldet checkpoints) i den rigtige rækkefølge.

Vinderen er den, der kommer først i mål!

2. Flick din bil

Man kører sin bil ved at "flicke" til bilbrikken med fingeren – ligesom et smølfespark.

Deltagerne skiftes til at køre deres bil. Når man har sin tur, må man flicke til sin bil 2 gange.

Dog må den bagerste bil flicke hele 3 gange i sin tur!

3. Pas på!

Bilerne kan gå i stykker på flere måder:
Fx ved at man kører ud over bordet, kører ind i en palme eller bliver skudt af en modstanders våben.

Når din bil er smadret, skal du bruge et af dine flicks på at reparere den.

4. Våben og boosters

Under løbet kan bilerne opsamle boosterkort ved at vælte stjerner på banen.

Boosters giver fordele såsom ekstra flicks, våben, særlige egenskaber og måder at beskytte sin bil på.

5. Byg banen

Til at bygge racerbanen bruges spillets checkpoints, palmer, stjerner.

Derudover kan der bruges ting fra hjemmet, som kan bruges til bander og forhindringer – fx tuscher, potteplanter, kopper, toiletruller og meget andet.

I kan få tips til at bygge baner og forhindringer i vores værksted.

Se det!

Det var det hurtige overblik over reglerne i Flick Racers. I videoen her gennemgår vi det hele i lidt flere detaljer.

Du kan også downloade det fulde regelsæt.